en kvinde sidder ved et bord sammen med en pige der leger med legetøj. de er begge glade

Bliv frivillig

Som frivillig på Hegnetslund Krisecenter, får du mulighed for at bruge dine egne kompetencer samt tilegne dig ny læring gennem det frivillige arbejde.

Kontakt os

Overvejer du at blive frivillig, kan du sende en e-mail til os.

en kvinde har en samtale med et barn

Det frivillige arbejde

At være frivillig på Hegnetslund Krisecenter indebærer, at man giver sin tid og indsats frivilligt og ulønnet.

5 gode grunde til at være frivillig på Hegnetslund Krisecenter: 

  1. Følelsen af at gøre en forskel: Det frivillige arbejde giver mulighed for at bidrage til noget større end en selv og føle, at man gør en positiv indvirkning hos kvinder og børn som har oplevet vold i deres nære relationer
  2. Personlig vækst: At arbejde frivilligt kan hjælpe med at udvikle færdigheder, øge selvindsigten og forbedre ens kommunikations – og samarbejdsevner
  3. Sociale forbindelse. Det giver mulighed for at møde nye mennesker og opbygge venskaber og udvide ens sociale netværk
  4. Meningsfuld erfaring: Når man arbejder frivilligt, kan det være givende på et dybere plan ved at tilbyde mulighed for at engagere sig i noget, man er passioneret for
  5. Fornøjelsen ved at hjælpe: at vide, at man har været med til at hjælp andre på et sårbart tidspunkt i deres liv kan give en stor tilfredshed
en kvinde og en pige sidder på gulvet og tegner

Hvad laver de frivillige

De frivillige på krisecenteret tilbyder bl.a. eftermiddagshygge, fællesspisning, børnepasning, deltagelse i varmvandsbassin, formiddagshygge med brød og kaffe,  lektiecafe for børn og voksne. Det er de frivillige som står for de traditionsbundene aktiviteter såsom påske, halloween, fastelavn, sommerfest, juleværksted hver mandag i december osv.

Det er ligeledes de frivillige som søger donationer, som kan hjælpe med at forsøde hverdagen for kvinder og børn eks. julegaver til kvinder og penge til særlige aktiviteter, herunder ture ud af huset.

en smilende kvinde ligger trygt armen på skulderen af en anden kvinde

Inden du bliver frivillig

Inden du melder dig som frivillig, er det vigtigt, du overvejer, at frivilligt arbejde kan være udfordrende og tidskrævende, afhængigt af den rolle, man vælger. Det er vigtigt at vælge en frivillig mulighed der passer til ens interesser og tidspunkt, samt at forstå forventningerne og engagementets omfang inden man begynder som frivillig. Så inden du henvender dig så tænk over, hvad du gerne vil bidrage med og hvor meget tid, du ønsker at bruge.

Du er altid velkommen til at ringe og få en snak med tovholderen for de frivillige på Krisecenteret. Du er også velkommen til at sende en mail til Krisecenteret.

“Jeg oplever at få så meget igen og får oplevelsen af at gøre en god gerning.”
Frivillig, Hegnetslund Krisecenter
“Troen på næstekærlighed og at det betyder uendeligt meget for hende. Den frivillige siger, at det som hun giver, oplever hun at få igen.”
Frivillig, Hegnetslund Krisecenter
“Jeg har lyst til at gøre en forskel for andre mennesker der er ringere stillet end en selv. Jeg vil gerne bruge mig selv og udnytte de ressourcer og erfaringer, som jeg fortsat besidder, selvom jeg er gået på pension.”
Frivillig, Hegnetslund Krisecenter
“Jeg oplever, at arbejdet er udviklende og det er en tilfredsstillelse, at bruge det som jeg har lært og give det til nogen, hvor jeg får en masse tilbage.”
Frivillig, Hegnetslund Krisecenter